Danish Research Center for Equality in Cancer

FORMÅL: Det overordnede formål i dette studie er at få mere viden om tab af muskelmasse og
betydningen for behandlingstolerance og prognose blandt patienter med lungekræft.

 

BAGGRUND: I Danmark bliver mindre end halvdelen af patienterne med lungekræft tilbudt optimal

behandling pga. forventet nedsat behandlingstolerance. Der er samtidigt stærk social ulighed i,
hvem der modtager optimal behandling. Patienter med lungekræft oplever ofte mange bivirkninger,
der kan medføre, at den optimale behandlingsplan må opgives, med risiko for en ringere prognose.
En årsag, kan være at lægernes tilgængelige redskaber til at vurdere patienternes optimale
behandlingsplan er utilstrækkelige. Forskning tyder på, at muskelmasse og fysisk funktion har
sammenhæng med behandlingstolerance og prognose. Tab af muskelmasse er et velkendt problem
i behandling for lungekræft, da det påvirker, hvor meget kemo/immun-terapi patienter kan tåle, og
dermed direkte har betydning for bivirkninger og indirekte for livskvalitet og prognose. Selvom de
biologiske mekanismer og udløsende faktorer involveret i tab af muskelmasse ikke er velbelyst er
det sandsynligt at mere viden om patientens fysiske funktion ved diagnose kunne give et bedre
bedømmelsesgrundlag for den optimale behandlingsplan.
 

METODE: Studiet består af to sub-studier.

Studie 1 er et systematisk litteraturstudie der beskriver hvor meget muskelmasse patienter med kræft taber under behandling med kemo-, immuno-, eller targeteret behandling. 

Studie 2 er et prospektivt kohortestudie hvor vi følger 145 patienter med lungekræft fra diagnose og 3 måneder frem, og måler løbende deres fysiske funktion, kropssammensætning, modtagne behandling, bivirkninger, livskvalitet og symptomer og undersøger hvilke faktorer der hænger sammen med
tab af muskelmasse.
 

IMPLIKATIONER: Resultater fra dette studie kan på sigt potentielt forbedre klinisk praksis og bidrage til at patienter med lungekræft får bedre kræftforløb og prognose. Samtidigt kan det reducere social
ulighed i overlevelse ved at tydeliggøre behov for særligt tilrettelagte behanldingsforløb.